Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget tid, jeg bruger på møder. Hver eneste dag sidder jeg og stirrer på en kalender, der er mere eller mindre brændt sammen, og det værste af det hele er næsten, at når jeg så forsøger at genkalde mig, hvad det væsentligste, der kom ud af de mange møder, rent faktisk er, er jeg rimelig blank. Kan man mon lide af 'møde-overload'?
Af samme grund trænger jeg i den grad til at blive bedre til at strukture mine møder. Jeg kan (dog) huske, jeg engang var til et seminar, hvor en meget vis person forklarede, at et møde (1) altid skulle have en fast dagsorden og (2) enten skulle være et brainstorm-, diskussions- eller beslutningsmøde. Ingen symbioser mellem de forskellige. Jeg tænkte, det var rigtig smart - og formåede aldrig nogensinde at få det ført ud i livet. Ikke konsekvent i hvert fald.
Mon det ville fungere? Kunne man forestille sig, man simpelthen holdt 22 minuters møder hvert med ét punkt på dagsordenen, som man så til gengæld kunne bruge 22 minutter på at komme i dybden med? For mig lyder det rimeligt effektivt, og bare tanken om at have et møde om én ting fremfor 100 ting virker voldsomt appellerende. Måske jeg skulle prøve det.
min erfaring er, at møder tager den tid, der er afsat til dem. Oftest er møder mest effektive og løsningsorienterede hen mod slutningen. Så jo kortere des bedre. Hellere tre korte møder end et langt.
Jeg plejer at tidsfastsætte hvert enkelt punkt på dagsordenen. På den måde har man en rettesnor i forhold til tid og beslutninger.